Beskrivelse
Pinot Noir 2024 fra Domaine Coudoulet har en flot hindbærrød farve med jordbær i duften. I smagen fornemmer man kirsebær og krydderier.
Her er diskrete tanniner, og i det hele taget er vinen et nemt og ligetil bekendtskab. Den går lige så godt til stegt kalkun med cranberry-sovs som til japanske gyozas eller en fransk gedeost. Lad den være på den kølige side, når den kommer på bordet.
Domaine Coudoulet er et familiebrug i Minervois midtvejs mellem Carcassonne og Narbonne i Sydfrankrig. Familien Ournac har dyrket vin siden 1840, og i dag er det ottende generation Camille og Fanely og deres fætter Guillaume, der står for produktionen hjulpet af Camilles og Fanelys far Pierre-André.
Familien siger selv, at vinene afspejler samarbejdet på tværs af generationerne og familiens værdier som vindyrkere. Nemlig selv at stå for alle aspekter fra arbejdet i marken over fremstillingen af vinen til salget af flaskerne. Og så lader de druerne tale for sig selv.



