Italiensk vin

Italienske vine

Italiensk vin er det, danskerne drikker mest af og med god grund. Variationen i italiensk vin er enorm, samtidig med at landet er verdens største vinproducent med 700.000 hektar vinmarker. Og der dyrkes vin i alle af Italiens 20 regioner fra Alperne til det varme Sicilien.

Italien har over 2.000 forskellige druesorter, omkring 500 af dem finder man i den mest almindelige produktion. Og så har kvaliteten taget et kæmpe spring op ad de seneste 50 år. Så Italiens vine har stort set alt at byde på.

For italienerne er vin en del af dagligdagen – ligesom i Frankrig – og en del af kulturen. Da grækerne kom til de italienske kyster ca. 800 f.Kr., var vindyrkningen allerede en etableret del af livet. Og arkæologiske fund fra 2017 viser, at vindyrkning på Sicilien går helt tilbage til 4.000 år f.Kr. hele 3000 år tidligere, end man før har beregnet.

Den italienske geografi og klima gør det også oplagt at dyrke vin lige fra nord til syd. Og den kendsgerning, at Italien er en halvø med en langstrakt kystlinje, gør, at klimaet ved kysten kan moderere temperaturerne. Desuden er Italien både bakket og bjergrigt, og det forøger mulighederne for at finde lige det terræn eller terroir, som den enkelte vinmager leder efter.

Italienske vinbetegnelser

Efter at EU kom indover og fik strømlinet vinbetegnelserne i det meste af Europa, har italiensk vin omfattet fire kategorier:

1. Vini – den simpleste kategori. Her står ganske enkelt kun vinens farve på etiketten, og indholdet kan komme fra hele EU.
2. Vini varietali – her skal vinen indeholde 85 pct. af en bestemt drue eller være 100 pct. lavet af to eller flere druesorter. Den geografiske oprindelse skal ikke stå på etiketten, og indholdet kan komme fra hele EU.
3. IGT/IGP – Indicazione Geografica Tipica/Protetta – vine i et afgrænset område i Italien og lavet efter en række krav til druesort, dyrkning og vinfremstilling.
4. DOP – Denominazione di Origine Protetta – som igen består af to underkategorier: Vini DOC (Denominazione di Origine Controllata) som skal have været IGP vine i mindst fem år, og som nu underkastes strengere krav til produktion og indhold. En DOC-vin kan forfremmes til en DOCG-vin (Denominazione di Origine Controllata e Garantita), hvis den har været DOC i mindst ti år. En DOCG-vin skal igennem skrappere analyser og en smagning af en særlig komite, før den kan komme på gaden.

DOCG-vine findes i 15 ud af Italiens 20 regioner, men de fleste er i Piemonte, Lombardiet, Toscana og Veneto. Det er bl.a. i Piemonte, man finder klassiske vine som Barolo og Barbaresco, mens Chianti kommer fra Toscana og Amarone fra Veneto.

Betegnelser giver en vis sikkerhed for den almindelige vindrikker, men man kan faktisk finde noget af den bedste vin som IGT. Så det er oplagt at gå på opdagelse i den store italienske vinverden.

Druerne i Italien

Som nævnt er der et væld af druer i Italien, men de mest almindelige røde er:

Nebbiolo – druen i barolo og barbaresco og temmelig tanninrig, hvilket gør, at en årelang lagring er midlet til at blødgøre vinen og få elegante duftnoter frem som rosenblade, kirsebær, hindbær, læder og lakrids.

Sangiovese – Italiens store bidrag til vindyrkningen. Dyrket over hele landet, men mest kendt i Toscana, og varierer derfor meget alt efter, hvor der er plantet. Duft og smag af kirsebær, jordbær og jordbund.

Barbera – typisk fra Piemonte, hvor den for alvor har hjemmebane. Duft og smag af kirsebær og blommer. Lav i garvesyre og høj i syre. Eviggrøn makker til pizza og pasta.

Nero d’Avola – druen fra Sicilien, hvor den giver mørke, fyldige, frugtige og bløde vine. Solbær, blåbær og sveske i duft og smag.

Negroamaro – fra Italiens hæl Apulien og betyder mørk og bitter. Blåsort drue, som giver mørke og kraftige rødvine. Blandes ofte med den mest duftende malvasia nera.