Rosé

Pris
Pris
Producent
Producent
Drue
Drue
Årgang
Årgang

Rosévin

Der er næppe noget så fristende og vederkvægende som et glas rosé på en varm sommeraften. Farven kan være alt fra lys rosa over til det helt laksefarvede – og er derfor en stor del af charmen ved rosé.

Tidligere var der mange – især mænd – der ikke ville fanges død med et glas rosé i hånden. Den holdning er stærkt på retur. Besøger man et supermarked i Frankrig i sommerperioden, vil mange se vinhylde efter vinhylde bugne af rosévine. Og de bliver købt – også af mænd. Og det ses også herhjemme.

For rosé er ikke kun en terrassevin. Rosé kan så meget andet – de sødere kan gå som aperitif, de tørre og kraftigere til frokostretter som salat og fisk, og så er rosé læskende på en anden måde end hvidvine.

Rosé fremstilles som regel ved, at man bruger blå druer, der presses og gæres. Skallerne får lov til at være med et stykke tid, da de giver farve til vinen. Hvor længe afgør, hvilken farve vinen ender med at få. Da skallerne fortrinsvis hurtigt fjernes fra gæringen, har rosévin heller ikke så meget garvesyre, som man finder i rødvine.

Rosé fra Sydfrankrig

Provence i Sydfrankrig vil gerne bryste sig af at have de bedste rosévine. De er også gode, men rosé laves i dag overalt – Italien, Sydafrika, Californien, Spanien og andre lande. Og i andre områder af Frankrig.

Hos Vins de Vinde finder du rosévine – måske ikke det store udvalg, men de er altid omhyggeligt udvalgt. Og som regel franske.